Ingen nemme løsninger på Grækenlands gældskrise

Mads Frese, information.dk, 09.06.2011

Quotes/interview

Link to original article


Ingen nemme løsninger på Grækenlands gældskriseEU-landene er parat til at yde endnu et lån til Grækenland for at undgå en dominoeffekt i Sydeuropa. 'Det er ikke et spørgsmål om solidaritet, men om hårde kendsgerninger,' vurderer senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra European Policy Center
Europas græske hovedpine har ikke fortaget sig.

Tværtimod, hvis man skal tro den berømte økonom John Maynard Keynes, som i sin tid hævdede, at »hvis jeg skylder dig et pund, er det mit problem, men hvis jeg skylder dig en million, er problemet dit«.

Har det lån på 110 mia. euro, som Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU for et år siden ydede grækerne, hjulpet? Bliver man nødt til at låne Grækenland flere penge? Kan der skabes enighed i græsk politik om de påkrævede strukturreformer? Risikerer man, at grækerne river andre lande og måske hele EU med sig i faldet? Kan Grækenland, der i New York Times betegnes som »det sorte hul i europæisk økonomi«, træde ud af eurosamarbejdet?

Spørgsmålene hober sig op, og der er ingen nemme svar, påpeger senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Center.

»Krisen sætter forholdet mellem udkantslandene og EU’s kernelande under pres. På begge sider er der en stigende grad af mistillid og vrede, hvilket i økonomisk og politisk forstand udgør en sprængfarlig situation for EU. Hvis EU eller IMF ikke vil give Grækenland mere hjælp, påvirker det banksektoren i andre lande og kan skabe en dominoeffekt,« siger Janis Emmanouilidis til Information. »Hvis man tager hele situationens kompleksitet i betragtning, er der tale om en unik situation uden sammenlignelige fortilfælde: Man har en valutaunion, men ingen egentlig økonomisk union, og alligevel er der tale om en høj grad af gensidig afhængighed. Derfor findes der ingen færdig og nem løsning. Man er nødt til at vælge mellem en række negative alternativer. Det skaber en følelse af, at man bevæger sig i mørke, hvilket også gør det vanskeligt at forklare tiltagene for borgere.«

Øget erkendelse

På Syntagma-pladsen foran parlamentsbygningen i Athen demonstrerer indignerede grækere mod nedskæringer og privatiseringer. Den græske EU-kommissær for fiskeri og søfart, Maria Damaniki, udtalte for nylig, at Grækenland kan blive nødt til at træde ud af eurosamarbejdet.

Ifølge Janis Emmanouilidis er det næppe realistisk.

»At grækerne skulle træde ud af eurozonen foreligger ikke som en mulighed på nuværende tidspunkt. Det ville kun forværre situationen og sende et signal om, at andre lande kan blive nødt til at gøre det samme. Det vil ikke dæmpe finansmarkedernes bekymring i forhold til irerne, portugiserne og andre lande, snarere tværtimod,« siger han.

»Der er en angst for, at det er en systemkrise, som er vedvarende, og som kan sprede sig. Omvendt er der også en øget erkendelse, navnlig i den tyske regering, af, at det forholder sig sådan, og at der er behov for øget hjælp til Grækenland. Hvis Grækenland får mere hjælp, hvilket for øjeblikket virker sandsynligt, vil der være mindre risiko for, at krisen spreder sig. Så afhænger det ikke kun af Grækenlands, men også af Irland og Portugals evne til at bidrage til en positiv udvikling.«

Ifølge Wall Street Journal er der ved at opstå enighed blandt EU-landene om at yde grækerne et nyt lån og omlægge græske statslån for 30 mia. euro, som forfalder i perioden 2012-14, til langfristede lån.

»De barske genopretningsplaner sender et negativt signal til markedet, som kan medføre et jordskælv. Man er nødt til at gennemføre en mild og frivillig form for omstrukturering. Tyskland forsøger at inddrage private investorer, hvilket selvfølgelig ikke kun er baseret på et økonomisk, men også på et politisk rationale,« siger Janis Emmanouilidis.

Nervøse vurderinger

Grækenlands aftale med den såkaldte trojka bestående af EU, Den Europæiske Centralbank, ECB, og den Intenationale Valutafond, IMF, medfører offentlige besparelser for 6,4 mia. euro i 2011. For perioden januar-maj 2011 havde den græske stat budgetteret med skatteindtægter på 20,5 mia. euro, men har kun formået at inddrive 17,9 mia. euro. Alligevel bliver endnu en portion af lånet til Grækenland udbetalt i starten af juli, selv om IMF havde truet med at tilbageholde sit bidrag. Forinden havde ratingbureauet Moody’s nedgraderet de græske statsobligationer, så de nu ikke er mere værd end Cubas.

»Problemet med ratingbureauerne er, at de ofte tager fejl,« påpeger Janis Emmanouilidis. »Før finanskrisen fik lande som Grækenland de samme vurderinger som Tyskland. Nu vil de gerne virke så strenge som muligt. De svinger som et pendul fra en yderposition til den modsatte. Der er altså tale om en overreaktion. Det er nærliggende at spekulere over, om der ligger bestemte interesser bag, men det er man nødt til at kunne bevise. Under alle omstændigheder tager ratingbureauerne ikke alt, hvad der sker, i betragtning. Derfor får deres vurderinger karakter af selvopfyldende profetier.«

Hårde krav

For at få endnu et lån på 60-70 mia. euro, som skønnes nødvendigt for at undgå statsbankerot, vil George Papandreuos socialistiske regering hæve skatterne yderligere, fyre flere offentligt ansatte og nedlægge eller sælge statslige virksomheder. Men Papandreuos planer møder udbredt modstand.

»Når man er insolvent, løser man ikke problemerne med et nyt lån,« skriver en af hans tidligere rådgivere, økonomen Janis Varoufakis, i et åbent brev, hvor han opfordrer premierministeren til at afvise trojkaens krav.

På et regeringsmøde tirsdag luftede George Papandreou muligheden for at lægge genopretningsplanen, som vil medføre besparelser for 22 mia. euro inden 2015, ud til folkeafstemning.

»Problemerne er så rodfæstede, at man er nødt til at reformere landet på grundlæggende vis. Det er ikke det, trojkaen kræver, men virkningerne af disse tiltag vil medfører en grundlæggende forandring af landet,« siger Janis Emmanouilidis.

En folkeafstemning om krisetiltagene vil imidlertid udløse et parlamentsvalg, advarer flere medlemmer af regeringspartiet Pasok, som kom til magten i oktober 2008. Nye tal fra Grækenlands statistiske institut viser, at landets BNP i det første kvartal af 2011 var 5,5 pct. lavere end i samme periode i fjor.

»For grækerne handler det om at genforhandle den sociale kontrakt. Det er en lang proces, og der er ingen revolution på vej i Grækenland,« vurderer Janis Emmanouilidis og tilføjer:

»Et stort flertal af grækerne er bevidst om fordelene ved EU og euroen, men på den anden side bliver der stillet for hårde krav til dem. Det er vigtigt, at dem, som tidligere har misbrugt systemet, bliver stillet til ansvar. Det er i høj grad et spørgsmål om retfærdighed. Alle argumenter taler dog for, at Grækenland bør blive i eurozonen. På den anden side hersker der en udbredt forestilling om, at de øvrige EU-lande er forpligtet til at hjælpe Grækenland og ikke kan gøre andet end at blive ved med at betale og hjælpe. Det er en forkert og farlig opfattelse. For på et tidspunkt, især hvis Irland og Portugal leverer bedre resultater, vil flere og flere i EU’s kernelande begynde at argumentere for, at man ikke kan blive ved med at hjælpe grækerne med et uløseligt problem.«

For the entire article see here.


Latest media contributions

Von der Leyen hat sich viel vorgenommen
Quotes, Die Welt, 02.12.2019

Krisenmanagement auf hohem Niveau: Jean-Claude Junckers Bilanz an der Spitze der Europäischen Kommission
Quotes, Luxemburger Wort, 30.11.2019

Neue EU-Kommission nimmt Arbeit auf
Quotes/Interview, ORF ZIB 2, 27.11.2019

EU-Kommissionspräsidentin Ursula von der Leyen legt los
Interview, SRF Tagesschau, 27.11.2019

Was von der Ära Juncker in Erinnerung bleibt
Quotes, Tagesanzeiger (CH), 20.11.2019

Η συμφωνία των Πρεσπών και η «υποχώρηση» του Βερολίνου
Quotes, Kathimerini (GR), 29.10.2019

Wahl in Polen: Klarer Sieg für PiS
Quotes, Frankfurter Rundschau, 14.10.2019

Große Koalition in Brüssel?
Quotes, WDR 5 – Politikum, 07.10.2019

Nowa szefowa KE krytykowana za nazwę teki komisarza ds. migracji
Quotes, Polskie Radio, 12.09.2019

Vestager in Doppelrolle: Trump dürfte sein Feindbild weiter pflegen können
Quotes, Handelsblatt, 12.09.2019


Media