Terroristerne, der ikke tror på noget

Anna von Sperling, Information.dk, 22.07.2010

Quote

Link to original article


Likvideringen af en græsk journalist i denne uge har sat fokus på en ny type terror i Grækenland: Dens eneste dagsorden er at ødelægge. I spidsen står gruppen Sect of Revolutionaries, der mener, at en god betjent er en død betjent. [...]

"Vier realister og lykkelige for, at vi ikke behøver at forsvare håbet om en bedre verden." Sådan kunne politiet i februar sidste år læse i et manifest, nedfældet på en CD-rom efterladt på gravstenen over den 15-årige dreng Alexis Grigoropoulos, der blev dræbt af politiet den 6. december 2008 under en bytur i Athen. [...]

Janis Emmanouilidis, Grækenlandekspert og analytiker ved European Policy Center, mener, at det er fejlagtigt at konkludere, at SR er uden ideologi.

"De har bare ikke en ide om den ideelle ‘stat’ som vi har vænnet os til, at alle de tidligere europæiske terrorgrupper har haft. Men jeg er ikke tvivl om, at de har et ret stærkt - omend perverst - ideal om den verden, de ønsker at leve i," siger Janis Emmanouilidis, der ikke er i tvivl om, hvad SR er drevet af: »Had. Det er det ekstreme udtryk for en historisk mistro til alle autoriteter, der altid har eksisteret i Grækenland, men som har fået ekstra grobund inden for de seneste år.«

Flere kommentatorer peger på, at terrorgrupper som SR kan ses som et symptom på en dyb frustrationen hos en hel generation af sydeuropæiske unge, der ikke har noget håb for fremtiden, og som er blevet yderligere marginaliseret af den økonomiske krise.

Janis Emmanouilidis medgiver, at den frustration er omsiggribende, og vil ikke udelukke, at vi vil se ligende bevægelser i andre sydeuropæiske lande. Men han advarer mod, at blande tingene sammen. Både den økonomiske krise og terroren er udtryk for nogle langt mere grundlæggende og strukturelle problemer.

"De er et resultat af en lang process, der kulminerede i de tragiske begivenheder i 2008. Det er ikke en reaktion på den nuværende gældskrise. Faktisk kan man sige, at oprøret i 2008 og gældskrisen deler rødder: I den omfattende korruption, de afkoblede eliter og et politisk system, der ikke tager hånd om det," fastslår Emmanouilidis.

Den evige vold

Janis Emmanouilidis vil ikke afvise, at SR vil trappe op for volden og at det kan blive en alvorlig hovedpine for det græske politi og de ansvarlige politikere. Han tror dog ikke, at det for alvor vil destabilisere et i forvejen ustabilt Grækenland.

»Grækerne er simpelthen for vant til terrorisme. I 1970’erne lykkedes det jo Rote Armee Fraktion at ryste det tyske samfund i sin grundvold. Men det kom også meget pludselig. Det havde en begyndelse og en ende. Det har det ikke i Grækenland: den politiske vold er et grundvilkår. Den har forskellige udtryk til forskellige tider, og det kan være interessante indikatorer for, hvor det græske samfund bevæger sig hen,« siger Emmanouilidis og slutter: »I Grækenland er politisk vold aldrig langt væk.«

For the entire article see here.


Latest media contributions

EPC Update / Post-summit Briefing: Informal leaders' retreat: New momentum for European competitiveness?
Online Briefing, YouTube, 16.02.2026

EPC Update / Post-summit Briefing: The Greenland crisis: A test for Europe's credibilitye need for strategic choices
Online Briefing, YouTube, 23.01.2026

EPC Update: EUrope in 2026: the need for strategic choices
Online Briefing, YouTube, 12.01.2026

EPC Update / Post-summit Briefing: The last EU Summit of 2025: a real moment of truth?
Online Briefing, YouTube, 19.12.2025

The next MFF: an adequate answer to EUrope’s challenges?
Online Briefing, YouTube, 24.11.2025

The future of enlargement and EU reform – the candidates' perspective
EU Democracy Reform Conversation, YouTube, 27.10.2025

October Summit: Can the European Council move from divisions to delivery?
Online Briefing, YouTube, 24.10.2025

EPC Update / Post-summit Briefing: Copenhagen and beyond: accelerating progress on defence and Ukraine?
Online Briefing, YouTube, 02.10.2025

State of the Union 2025: A crisis of confidence?
Online Briefing, YouTube, 10.09.2025

EPC Update / Post-summit Briefing: A tale of two summits: Will the EU27 agree on a major leap forward?
Online Briefing, YouTube, 27.06.2025


Media